Vi giver børn grønne superkræfter

TinyChange laver oplevelser til børn med en stor mission. Gennem fantasi, leg og nysgerrighed gør TinyChange børn til seje og håbefulde superhelte, som lærer og får lyst til at passe godt på naturen og jordens ressourcer.

Skal I være med til at uddanne grønne superhelte?

TinyChange tilbyder små missionsbøger og workshops til biblioteker, skoler og organisationer, som også vil bidrage til at mange flere børn bliver grønne superhelte og lærer at passe godt på vores fælles jord.

Læs mere
  • Mikkel Reiche, Skanderborg Festivalklub

    Marie fra TinyChange formåede at skabe en stemning, hvor både voksne og børn kunne fordybe sig i læring om naturen, gennem hendes Naturnaut-univers. Missionsbogen skabte rammen for natur-missionerne, som var fyldt med vigtige budskaber og sjove udfordringer, der fik os til at udforske og se naturen på en ny måde. Tak for at forvandle skovturen til en lærerig, sjov og hyggelig dag for voksne og børn.

  • Pernille Trige Jensen, Højbjerg Bibliotek

    En time inde i workshoppen er der en pige der kommer løbende igennem græsset og råber ”Mor! Kom og se, jeg har bygget en ORMERESTAURANT!” og dén stolthed og begejstring der lyste ud af hendes øjne, understregede i dén grad at Naturnaut-workshoppen er med til at understøtte børnenes natursyn og omsorg for naturen med en legende tilgang, der giver børnene handlemod.


    Marie fra TinyChange faciliterede en herlig workshop fyldt med aktiviteter og leg. Det er et gennemført koncept i børnehøjde hvor nysgerrighed og legen er omdrejnings-punktet for aktiviteterne.


    De varmeste anbefalinger herfra!

  • Mia Frost Dalgaard, Ly Outdoor Camp

    Vi havde fornøjelsen af at have Marie fra TinyChange på besøg hos Ly Outdoor Camp i sommeren 2025, hvor hun afholdt en Naturmission-workshop. Det blev et par timers kreativ og undersøgende leg i naturen – for både børn og voksne. Marie formår på fineste vis at kombinere leg, læring og naturforståelse i børnehøjde. Hun er nærværende, rolig og dygtig til at engagere børnene, så de både får røde kinder, nysgerrige blikke og en spirende forståelse for, hvordan vi passer godt på naturen. Vi kan varmt anbefale et samarbejde med Marie og TinyChange – det er meningsfuldt, lærerigt og fuld af god energi.

1 af 3

DET SIGER DEM SOM HAR PRØVET VORES OPLEVELSER

  • "Martha og Sofus tog på eventyr med deres fætre og kusiner. Med deres Naturnaut-hæfter i hånden gik børnene på opdagelse, mens de voksne nød roen og den fantastiske natur omkring dem. En dag fyldt med leg, læring og gode minder for både store og små."

  • TAK for en virkelig fantastisk eftermiddag! Det var sjovt, legende, i øjenhøjde og det hele var så gennemført!

  • "I weekenden havde vi fornøjelsen af EnergiDetektiverne. Den var VIRKELIG GOD! Det er så gennemført med den gode og spændende fortælling der sætter scenen fra start. Vores søn forstod virkelig meningen med, hvorfor det er vigtigt at slukke lys/apparater man ikke bruger, og har gjort det konsekvent siden vi løste opgaverne. I gør det så godt!"