Natur- og klimaworkshops for børnefamilier

Vi laver workshops med biblioteker, feriesteder, museer, festivaler og andre organisationer.

En TinyChange workshop skal sætte positive spor i både børn og voksne. Vi gør meget ud af at skabe en unik og nærværende oplevelse for hele familien fyldt med leg, fordybelse, fantasi og læring med udgangspunkt i TinyChange's håbefulde univers og missionsbøger.

Til vores workshops er børnene eksperterne, og de får altid et heltebevis til sidst for deres store og vigtige indsats. Vi tror nemlig på, at børn lærer bedst, når læringen opstår, helt uden de opdager det, gennem leg og nysgerrighed i trygge rammer.

Læs mere om vores workshops herunder. Vi kan også skræddersy en workshop til jeres konkrete behov.

Naturnauterne

Kom med ud i naturen til en hyggelig og lærerig stund fyldt med naturmagi, natur-missioner og fordybelse i naturen og bliv en ægte Naturnaut!

Vi laver Naturnaut-kroner af naturens materialer, og alle børn får udleveret deres helt egen missionsbog og et missionskort, som I skal bruge til at udføre missionerne.

I skal blandt andet finde farver og mønstre, løse gåder og knække koder og gøre det lidt ekstra rart og vildt for pindsvin, bier, mariehøns og sommerfugle. Til sidst får alle børn udleveret et lille heltebevis for jeres store og vigtige indsats!

Mens børnene leger, lærer de om alle de fantastiske dyr og insekter, der findes i den danske natur, og hvordan vi passer ekstra godt på dem.

Praktik

Workshoppen foregår udenfor og kan afvikles på både små og større naturområder.

Workshoppen tager ml. 1-3 timer at afholde afhængig af målgruppe og format.

Anbefalet alder: 5-9 år

Fremtids-byggerne

Kom og hent jeres billet til fremtiden! 

Bliv ægte Fremtidsbyggere og vær med til at skabe fremtidens fantastiske by — en grøn, levende og legende by fuld af sjove idéer, natur og fællesskab, hvor både mennesker, dyr og natur kan trives.

Her får fantasien frit løb, når vi sammen bygger, tegner, drømmer og opfinder:
- magiske legeområder for børn
- grønne parker og kæmpe træer
-  kreative delehuse
- frodige køkkenhaver
- vilde levesteder til bier, sommerfugle og dyr

Praktik

Workshoppen foregår indenfor i et lokale med plads til kreativitet og store armbevægelser.

Børnenes fantasifulde og smukke kreationer kan ende ud i en flot udstilling på biblioteket/kulturhuset til inspiration for andre besøgende.

Workshoppen tager ml. 1-5 timer at afholde afhængig af målgruppe og format.

Anbefalet alder: 5-11 år

  • Mia Frost Dalgaard, direktør hos Ly Outdoor Camp

    Vi havde fornøjelsen af at have Marie fra TinyChange på besøg hos Ly Outdoor Camp i sommeren 2025, hvor hun afholdt en Naturmission-workshop. Det blev et par timers kreativ og undersøgende leg i naturen – for både børn og voksne. Marie formår på fineste vis at kombinere leg, læring og naturforståelse i børnehøjde. Hun er nærværende, rolig og dygtig til at engagere børnene, så de både får røde kinder, nysgerrige blikke og en spirende forståelse for, hvordan vi passer godt på naturen. Vi kan varmt anbefale et samarbejde med Marie og TinyChange – det er meningsfuldt, lærerigt og fuld af god energi.

  • Pernille Trige Jensen, Højbjerg Bibliotek

    En time inde i workshoppen er der en pige der kommer løbende igennem græsset og råber ”Mor! Kom og se, jeg har bygget en ORMERESTAURANT!” og dén stolthed og begejstring der lyste ud af hendes øjne, understregede i dén grad at Naturnaut-workshoppen er med til at understøtte børnenes natursyn og omsorg for naturen med en legende tilgang, der giver børnene handlemod.


    Marie fra TinyChange faciliterede en herlig workshop fyldt med aktiviteter og leg. Det er et gennemført koncept i børnehøjde hvor nysgerrighed og legen er omdrejnings-punktet for aktiviteterne.


    De varmeste anbefalinger herfra!

  • Mikkel Reiche, Skanderborg Festivalklub

    Marie fra TinyChange formåede at skabe en stemning, hvor både voksne og børn kunne fordybe sig i læring om naturen, gennem hendes Naturnaut-univers. Missionsbogen skabte rammen for natur-missionerne, som var fyldt med vigtige budskaber og sjove udfordringer, der fik os til at udforske og se naturen på en ny måde. Tak for at forvandle skovturen til en lærerig, sjov og hyggelig dag for voksne og børn.