En vild vinterhave i børnehøjde

En vild vinterhave i børnehøjde

Vidste du, at du og din familie kan gøre en kæmpe forskel for naturens dyr og insekter ved at lade din have være vild hele vinteren? Her er nogle idéer til en vild vinterhave, som du også kan inddrage dine børn i.

1. Drop turen til genbrugsstationen. Lad fældede grene og træer ligge, lav en masse små kvasbunker rundt i haven med alle de visne blade og smågrene og lad nedfaldsæbler ligge. Pindsvin, mindre fugle og regnormene vil elske jer for det!

2. Plant masser af blomsterløg til glæde for bier og sommerfugle til foråret. Det er netop her i efteråret, at løgene skal i jorden, og børn vil elske at få deres egen lille blomsterhave, som de kan gå og glæde sig til hele vinteren.

3. Lad de visne stauder og blomster være. De hule blomsterstængler er nemlig et perfekt overvintrings-sted for bier og andre små insekter.

4. Saml tørrede blomsterfrø fra fx morgenfrue, valmue og kornblomster og spred dem ud på bar jord i haven. Så kommer de frem i det tidlige forår.

5. Bor små huller i fældede træer og træstubbe. Her kan bierne lave deres redegange.

 

Kilder: www.dn.dk og www.haveselskabet.dk.

Tilbage til blog